Kundecases
Vi har udvalgt nogle få kundecases med eksempler på vores arbejde. Kontakt Jakob på jah@semios.dk eller ring 4013 5942 for at høre om flere kundecases og referencer. Semios har mangeårige samarbejder med en lang række mindre og mellemstore virksomheder – inden for vidt forskellige brancher.
Anja Trier - specialist i indkøb
Anja Trier effektiviserer virksomheders indkøbsfunktion. Typisk sparer hun virksomheder for 15-45% på de samlede indkøb. Og så strømliner hun de digitale værktøjer og systemer i indkøbsafdelingen – og dermed opnås varige resultater på bundlinjen. Semios står for markedsføringen – herunder identitet/logo, design, responsive website, tekstforfatning, søgemaskineoptimering og bl.a. Google Business Profile, som er et godt værktøj for mindre virksomheder – især i det lokale og regionale marked. Besøg websitet >
Property House
Hands-on forvaltning af erhvervsejendomme og investeringer er et felt, som Property House brillerer inden for. Indehaver og Cand.Merc.Jur. Ole Grøn sikrer attraktive afkast på ejendomsporteføljer og aktiv, personlig håndtering af erhvervsejendomme – til gavn for ejere og lejere. Semios har siden etableringen af Property House bistået med markedsføring online og offline – i form af eksempelvis website, salgsprospekter og kundeleads ved udlejning af ejendomme.
Shoppen Aalborg
Midt i Aalborg City Syd ligger butikscentret Shoppen Aalborg. Efter et ejerskifte blev en større turn-around plan iværksat for at styrke centrets konkurrenceevne over for naboen Aalborg Storcenter og over for den voksende online handel. Semios stod for masterplanen for markedsføring, design, kommunikation, udlejningsprospekter, opsøgning af kundeleads (nye lejere) – samt kreative indendørs deko-spots i centrets gader.
Kimbrer Lines
Selv med et begrænset budget kan markedsføringen blive slagkraftig. Blandt de store konkurrenter på køkkenmarkedet fylder Kimbrer Lines måske ikke det store. Men i løbet af få år og trods Covid-19 nedlukning og restriktioner er det lykkedes at finde vej gennem det stærke konkurrentfelt.
De snedkerfremstillede køkkener fra Kimbrer leveres til kunder i hele Danmark – fordi den lille virksomhed i Farsø kan noget, som er vanskeligt for andre. 100% designfrihed. Semios har siden etableringen af Kimbrer stået for markedsføring online og offline – bl.a. med store idékataloger og salgsmateriale.
Ærli'
Økologiske flødeboller fra Ærli’ blev introduceret for få år siden – og er siden blevet en kæmpesucces. Som start-up virksomhed er det vanskeligt at komme ind på retail markedet – med store, veletablerede konkurrenter. Men Ærli’ har fundet ind til forbrugernes hjerter. Hos Semios har vi bidraget med den første emballage, webdesign og salgsmateriale.
Kombination
Konsulenthuset Kombination hjælper virksomheder i alle brancher til vækst – med vinderstrategi og effektiv eksekvering. Specielt inden for dagligvarer, der er en højkonkurrence markedsplads, har Kombination leveret flotte resultater for en lang række retail brands. Semios har siden konsulenthusets start bistået med markedsføring, website udvikling etc.
Pristine Properties
Svenskejede Pristine Properties blev etableret for få år siden og opkøbte en større portefølje af erhvervsejendomme – fordelt over hele Danmark. Investeringen og den daglige drift blev håndteret dygtigt af Ole Grøn hos Property House. Hos Semios har vi fra starten bidraget med markedsføring, ejendomsprospekter, website og andre tiltag.















